Til jul når det skal være rigtig fint køber vi aspargeskartofler i store mængder. Derfor – da min mand holdt på at vi skulle have et kartoffelstykke – valgte vi aspargeskartoflen. Det har vi overhovedet ikke fortrudt!
TEKST: MARIANNE, FOTO: LENE & MARIANNE
Nu koster kartofler jo ikke en formue, og desuden spiser vi også både perlespelt, ris, bulgur, pasta osv. i utallige varianter til middagsmad. Derfor har jeg ikke været ret interesseret i at have kartofler i min have. Men da én af min mands (meget få) romantiske drømme vedrørende at have en have går på at have et kartoffelstykke, så har vi det. Et lille et.
Og når jeg så står med greben i hånden og sætter det første stik i jorden, er det lidt som om jeg forbindes med en masse historie. Jeg kommer til at tænke på alle de forfædre og mødre og børn og unge og gamle, der har stået og gravet. Bukket sig og fundet guld i jordens sorte muld.
Der er delte meninger om, hvornår kartoflen blev indført i Danmark, men omkring slutningen af 1530’erne er et godt bud. Kartoflen betød overlevelse for en masse mennesker, især de fattige, der havde svært ved at skaffe føde til sig selv og alt afkommet. Det betød også at danskernes kostvaner ændrede sig dramatisk og kartoflen blev en del af grundkosten.
At kunne grave sit eget måltid op er også guld værd. Og kartoflen kan bruges på næsten uendeligt mange måder. Til suppe, grillet, stegt, bagt, most, som pandekager, som kroketter, i diverse sammenkogte retter, i brød, osv. osv.
Men den bedste måde at spise kartofler på i vores familie er nu at spise dem nyopgravede med smeltet hvidløgssmør over og et par klip dild, persille eller purløg. Lige i rap kommer så kartoffelmaden. Ja, nogle gange kommer den øverst på triumfskamlen, særligt sådan nogle varme sommerdage, hvor bierne og svirrefluerne sværmer dovent rundt og solens sommerhede står dirrende over asfalten.
Da er det også guld at sætte sig på havetrappen i skyggen med bare tæer og skrubbe kartofler. Nogle gange skal de faktisk bare skylles og gnides let, og deres skal er så tynd og næringsrig, at den bliver spist med. Vi skyller i mindst to hold vand for at være helt sikre på at undgå jordbakterier. Der er vist heller ikke så mange, der overlever en tur i kogende vand!
Så er det bare frem med rugbrødet, det kolde smør, rygeostcremen, en kniv og en saks – og så af sted ned i urtegården for at klippe purløg og hale et par radiser op – eller hvad du nu har i køleskabet. Alt passer til guld!
Du kan også gøre som Lene, der fortæller:
“Sådan en varm sommeraften, hvor lysten til at lave mad ikke er den største, kigger jeg dybt i køleskabet. Her blev det til en sommertallerken med aspargeskartofler fra haven, minispejlæg fra naboens høns, serranoskinke, agurk fra genboens drivhus, og salat og en lillebitte orange rødbede – også fra min egen have.”
Det er sommermad, der vil noget – og voila! Et par gyldne øjeblikke skal til at indfinde sig.
Kartoffelmaden er min favorit, det bliver bare ikke bedre synes jeg – UHMMMM……
Du og jeg har en fælles fornøjelse i at sidde på trappen til haven i sommervejret og ordne nye kartofler, det er bare skønt:-)
Sådan en sommer som i år er aspargeskartoflerne sikkert gode.
I 2011 satte jeg 2 kg og høstede 2 kg. Resten rådnede i den våde sommer. Så selv om de smager dejligt og er fine til brune kartofler, var jeg "vaccineret" for et stykke tid.
Til gengæld har jeg høstet 30 kg velsmagende Hamlet kartofler på 4 kvadratmeter, jeg satte 2-3 kg læggekartofler. Det er da et udbytte der vil noget.
Vi har også aspargeskartofler. Jeg husker dem fra min mors have, og det bedste vi vidste var en kartoffelmad med mayo og purløg. Det er bare lækker sommermad 🙂
åh ja en kartoffelmad er sommer. Og jeg glææder mig i den grad til at kunne få bare lidt gang i urtehaven igen, til næste år, for egne nyopgravede kartofler fås ikke bedre, eller egne gulerødder for den sags skyld, kors hvor har vi savnet det i år.
Det er iøvrigt nogle umanerligt flotte aspargeskartofler I har . De kan da ellers være lidt drilske.
sommerhilsner Gunvor