Når vi sommer og vinter kører sydpå i ferieugerne ser vi ofte imponerende træer med mistelten der vokser vildt på markerne i fx Sydtyskland. Men faktisk skal man slet ikke så langt væk for at finde mistelten – den kan du sagtens selv dyrke i din have.
TEKST: LONE, FOTO: LONE & KAREN MARGRETHE SØRENSEN
Jeg har besøgt en dejlig veninde, der har fået det med dyrkning af misteltenen ind med modermælken. Hun er nemlig opvokset på et traditionsrigt gartneri, og derfor kan hun ikke så få fif. Et af dem er dyrkning af mistelten, og hun deler her ud af sin viden og erfaringer, og viser frem i sin relativt unge have fra 2005.
Karen Margrethe er, som mange andre der går ofte i haven, meget passioneret. Og hun deler så gerne ud af alt, hvad hun ved, og I kan nok tænke jer til, at det er ikke så lidt.
Da vi startede med at skrive om jul faldt det mig helt naturligt, at jeg selvfølgelig skulle have hjælp fra Karen Margrethe. Hun er nemlig min årlige leverandør af mistelten. Nogle gange er de fra hendes forældres have, men de senere år har det vist endda været fra hendes egen.
Vi nyder leverancen og når misteltenen hænger midt i vores hus, har vi meget glæde af den. Min yngste stiller sig ofte op og råber “A står under a misteltjen!” Ja, mon ikke alle husker hvor det udråb stammer fra!
Og det virker – hun får kys og kram hver gang.
OM MISTELTEN
Misteltenen er en snylter.
|
Mistelten hedder på latin Viscum album, og den hører hjemme i den tempererede og varme zone. Planten er fuldt hårdfør her i Danmark, men nogle af arterne nærmer sig godt nok grænsen for, hvor nordligt de kan trives. Men jo – vi kan sagtens nyde den i vores haver.
Øverst hunplante med klare hvide bær og nederst en hanplante uden bær.
|
Mistelten er en halvsnylter, og det betyder, at den har sin egen fotosyntese. Den opbygger organisk stof via sine grønkorn, og optager samtidig alt vand og næringssalte fra sin værtsplante.
Han- og hunblomsterne sidder på hver sin plante, og allerede midt på sommeren kan der på hunplanterne ses en masse grønne bær, der dog først rigtigt modner i løbet af vinteren. Bærrene bliver efterhånden glasklare, og det lille frø der sidder inde i midten af bærret er omgivet af en meget klæbrig masse.
Modningsprocessen af hunplantens bær foregår langsomt under stigende lyspåvirkning vinteren igennem, så frøene er klar til spiring om foråret. Jeg har læst mig til at bær fra de grene, der kan købes ved juletid som oftest ikke er egnede til formering af planten, da frøene skulle miste spireevnen efter blot få dages ophold i mørke. Men Karen Margrethe mener det er en skrøne, at spireevnen forsvinder ved manglende lys, og der er saglige argumenter på bordet: Ifølge Natur og Museum (nr. 2 fra juni 2009) forlyder det, at gamle mørkeforsøg foretaget af gartner Erik Fot i 1942 efter sigende skulle bevise, at spireevnen for mistelten er stærkt reduceret – eller rettere sagt helt væk – efter 7 døgn. Emil Lütken har dog skrevet en artikel “Misteltenen & Fuglene” i ovennævnte blad og har efterprøvet dette. Han har sået misteltenbær i januar, hvor han beviser, at 16 dages mørke ikke betyder noget. 36 bær blev sået og kun de 3 af frøene spirede ikke!
Karen Margrethe fortæller også, at hendes far Anders fik sine første misteltenbær, da de var faldet af misteltengrene, som blev importeret i mørke papkasser. Spireevnen kan måske blive påvirket hvis frøet allerede er begyndt at spire inde i bærret, og man på det tidspunkt lukker bærret inde; men ellers ikke. Og bærkvaliteten skulle så også forringes ved lufttæt opbevaring og høj temperatur – men ikke pga. mørke.
FORMERING AF MISTELTEN
Det er bærædende fugle, der sikrer at misteltenen breder sig. Fuglene spiser ganske enkelt det lille bær, der går upåvirket gennem fuglens tarmsystem og kommer ud i fugleklatten, og her kan det ske, at frøet lander på et træ, sætter sig fast og med tiden begynder at vokse. Der er også den mulighed at frøet klistrer sig fast på fuglens næb, når den vil spise frøet. Så vil fuglen måske forsøge at få det slimede stads af ved at gnide næbet mod grenene på et træ, og igen kan frøet her finde et godt voksested.
Men man kan også selv få lidt indflydelse på misteltenens udbredelse. Man tager ganske enkelt et af de små hvide bær og får det bristet mellem fingrene, så der er adgang til frøet (se foto). Saft og frugtkød er særdeles klistret og klæbende, og det er det lim, som sikrer at frøet kan klistre sig fast til træet.
Det er bedst at vælge en placering på en tør gren med en glat og frisk bark. Frøet skal således ikke placeres i en grenvinkel hvor barken vil være for tyk til at det kan få fat. Karen Margrethe fortæller, at tidspunktet for “såning” af mistelten kan være fra februar og helt frem til det tidlige forår.
Frøet spirer i april-maj måned, hvor en eller to kimstængler vokser ud og bøjer sig ind mod grenen og sætter sig fast med noget, der ligner en sugekop. Først året efter, og nogle gange først på tredie år, retter kimstænglerne sig ud og danner blade.
Det betyder at først mindst et år efter frøet er placeret vil man reelt kunne se blade og tydelige tegn på liv. Her ses eksemplarer, der er nogle år gamle.
Selve spiringen kan altså tage lang tid, men fortvivl ikke!
HØST
Når planten er 6-8 år gammel kan man begynde at tage for sig af retterne og klippe af planten til jul mv. Og når først den er i så fin vækst, er der faktisk meget plantemateriale at forgribe sig på. Det kan tilmed være godt for den plante misteltenen vokser på, at der bliver tyndet lidt ud.
Så det er bare med at gribe saksen og glæde venner og bekendte med smukke grene.
Misteltenen her i indlægget er blot én af flere i Karen Margrethes have.
Planten her til højre er ca. 9 år gammel og lever i pagt med et rønnebærtræ.
Hvis du nu har læst hele artiklen her, så tænker du nok hvordan det nu kan hænge sammen, for Karen Margrethe anlagde først sin have i 2005. Men – her skal man huske på ophavet!
Karen Margrethes far, Anders, som du måske kender fra Claus Dalbys bog Drømmehaver I om ‘Det gamle gartneri’, har nemlig tyvstartet og placeret det lille misteltenfrø på træet året før havens anlæggelse, og dermed er traditionen givet videre til Karen Margrethe.
Og ja, den forklaring må selvsagt medføre et lille kig ind i Anders og Annes have på Djursland. Her finder vi nemlig også nogle imponerende eksemplarer.
EN HELLIG PLANTE
Men sidste ord er nu endnu ikke sagt om misteltenen. For planten har i historien været en særdeles hellig plante, og tilbage i romertiden i Gallien brugte man misteltenen som læge- og tryllemiddel. At afskære misteltenen var en højtidelig ceremoni i druidernes tid, og kun overdruiden måtte udføre ritualet med en særlig kniv af guld og kun én eneste dag om året – den 6. dag ved årets begyndelse i tiltagende måne. De andre præster måtte holde et lagen under træet, så den hellige plante ikke rørte jorden, og bagefter blev der ofret okser på stedet og misteltenen blev hjemført i procession.
I relation til misteltenens fortid hører også fortællingen fra de nordiske guder, der faktisk også var forklaret i årets julekalender “Jul i Valhal – i afsnittet fra den 8. december. Det er fortællingen om Odins søn Balder, der netop blev slået ihjel af en pil af mistelten lavet af Loke. Odin havde fået alle andre våben til at love fred overfor Balder, men misteltenen havde ikke været taget i ed.
Hvor ser det fantastisk ud. Har ofte prøvet på et æbletræ uden held. Måske barken har været for tyk.Forsøger igen i år.
Misundelse er en grim ting, men hold da op, hvor ser det godt ud med sådan en kæmpe mistelten. Jeg har snart prøvet så mange gange, men det er ikke lykkes for mig endnu. Måske mine æbletræer er for gamle, med for tyk bark. Men en dejlig artikel og vi skal jo huske, at det er sundt at kysse!
Hej Bente, Jeg har også prøvet et enkelt år uden succes, men jeg skal helt klart prøve igen.
Jeg er overbevidst om at jeg satte frø et sted, hvor barken var for tyk. Så… i 2013 skal der placeres misteltenfrø i stor stil her på matriklen 🙂
God aften,
Lone
Dejlig artikel. Hvis man ikke har tålmodighed, så kan man købe paradisæbletræer med mistelten på Kalundborg Planteskole. Det har jeg nemlig tænkt mig at gøre, når jeg får sparet sammen til det;-).
…..et godt råd – Bestil nu og spar sammen mes du venter – jeg måtte vente næsten to år på mit træ pga. af stigende efterspørgsel :0)
Ja, det er da faktisk en super idé at købe et træ med grogaranti på snylteren også!
Super fif!
Spændende artikel, den havde været rar at kende i februar, hvor jeg forsøgte mig med frø fra Anne Marie i Lønbæk. Vi må se om de kommer, ellers kan jeg nok få nye fra hende, håber jeg.
Ja, Lisbeth – så må du på den igen.
Spændende om det lykkes, for jeg vil også prøve igen 🙂
Skønt, skønt indlæg Lene – Respekt. Dejlig læsning – og jeg har noget at se frem til om nogle år (6-7) når min mistelten som jeg har anskaffet mig i år – forhåbentlig antager form og størrelse som Karen Margrethes……uha hvor jeg glæder mig…..kan næsten ikke vente med med at blive selvforsynende.
Jeg får helt lyst til at lave lidt guerilla gardening i lokal området og så nogle mistelten frø på rønnebærtræerne ;0)
OBS: hvis der er andre der som it2970 påtænker at købe et paradisæbletræ med mistelten så er det en rigtig god ide at reservere et træ allerede. Jeg bestilte mit træ i januar 2011 og modtog det først her i november 2012 da de har svært ved at følge med efterspørgelsen…..så kan man spare sammen mens man venter ;0)
Læs evt. mit indlæg her: http://froekensolhat.blogspot.dk/2012/11/nu-med-egen-mistelten.html
Kære du,
Ville gerne læse dit indlæg men kan se du er ramt af Malware – vi havde samme problem den anden dag. Vi fjernede vores link til Isabella Smith og så kørte det hele igen. Måske virker det også hos dig, da du har samme fejlmeddelelse, som vi havde.
Kh. Lone
Jeg tror ikke helt jeg er med søde Lone. Adressen er ikke sat ind som et link….det kan jeg nemlig ikke finde ud af at gøre i kommentarer. Istedet har jeg bare skrevet adressen så man kan kopiere den og således søge på den. Hvis det ikke virker må jeg melde PAS og sige at jeg ikke ved hvad jeg kan gøre for at afhjælpe det…….ud i computer teknik er jeg nemlig ikke særlig befaren – og det for at sige det mildt;0)
Knus
Ja, kan se at du har løst dit Malware problem.
Så nu har jeg læst dit indlæg om mistelten og hvor er det en super idé at købe et træ, der allerede har mistelten fuld vigør!
Tak for at du delte 🙂
Kh. Lone
Hej Lone
Hvor er det en dejlig informativ artikel du her har begået – det er da bare med at komme i gang med at prøve at få nogle små frø til at slå rod, så haven kan blive beriget med mistelten.
God Søndag
Anita
havde selv sået disse bær år efter år med forskellige anvisninger på mange af vores æbletræer og syntes det var rigtig ØV at de ikke spirede.
Men sidste år da frugttræerne havde smidt sine blade skimte jeg grønne blade på en gren og undre mig……..det var en 4-5 år gammel plante som havde spiret og groet i al ubemærkhed
og iår har jeg fundet en to årige plante…….
Så nu går jeg rundt og nærstudere alle mine æbletræer for grønne tiltag ;-))))
De planter jeg har nu som lykkes er på tynde grene (tyk blyant) og 45 graderes hældning
har nemlig mistanke til fuglene har prikket de fine spæde skud af mens planten ville "Slå rod"
Tak for det fine indlæg. Jeg har ikke selv nogle æbletræer ( eller andre træer ) at så mistelten på, men I gør at kanon arbejde for at finde spændende emner at skrive om. Stort tak.